Selv om det er lidt tidligt på sæsonen for almindelige varmepumper (luft til vand), blev vi kontaktet af ejerne, der har overtaget den gamle Shell tankstation ude på Næstvedvej.
Da de købte stedet ville de omdanne det til en spillehal, og det var tilsyneladende en god ide, som lokalsamfundet har taget godt imod.
Igen kan vi - her i vores område - godt tillade os at være lidt stolte af de mange mennesker der sætter liv i byer og landsbyer til glæde for den lokale trivsel.
Problemet var bare, at stedet var ekstremt svært at varme op om vinteren, og så er der jo ikke rart at være, hvis folk fryser. Omvendt var det svært at holde varmen ude fra de store vinduespartier.
Så et reelt behov for en årstidsbestemt temperaturregulering og et godt indeklima, var hvad der var behov for.
Med 2 luft til luft Panasonic varmepumper, der er installeret og monteret som kassetter i en integreret del af loftet, ville begge problemer kunne løses, og samtidig se ret godt ud indendøre.
Det er Jacob, der har stået for installation om montage, og han har netop afsluttet opgaven. Fremover kan denne løsning blæse luft ud til alle 4 verdenshjørner, så der er en fuldstændigt jævn fordeling af kølig eller varm luft i rummet.
Vi skal alle bidrage til den grønne omstilling, og da der nu ser ud til
at være konsensus på hele Christiansborg om at sænke - eller helt fjerne - transportudgiften på el, og en snarlig vedtagelse af regeringens lovforslag, kan ejeren også gå vintersæsonen i møde, med en viden om at han ikke blot er klimavenlig, men forhåbentlig også kan smile, når han får sin elregning.
Det har været en både sjov, og lidt anderledes opgave, og vi er glade for at de spilleglade mennesker ikke skal sidde i enten badebukser eller dunfrakker fremover.
Giv dem gerne et like også Jacob, der har gået til opgaven med begejstring.
Selv om vi jo er ferieramt, som alle andre virksomheder lige nu, var vi godt klar over at vejrudsigten fra i forgårs ville byde på masser af akutte udfordringer.
Uden vores alle sammens Hanne på kontoret, der sad med de glødende telefoner fra morgenstunden, var det nok ikke lykkedes at nå ud til de mest akutte opgaver. Vi fik godt 200 mm vand fra oven i løbet af mindre end 2 døgn, så det kom ind fra oven og fra neden.
Nogle fik opsivende vand i kælderen, når haven ikke kunne rumme mere, mens andre fik det ind gennem kælderskakterne, så vi har alle vores pumper kørende ude i byen lige nu. Mathias, vores blikkenslager har været ude for at reparere både tag i villakvartererne og stoppede tagrender, på offentlige bygninger.
Hos et sødt ægtepar, der opdagede at vandet sivede ned langs væggene i deres udestue, blev der nærmest multitasket, da også det bærende træværk i tagkonstruktionen havde fået vandskade, så han ringede rundt til sit netværk i tømrerbranchen for at skaffe hjælp hurtigst muligt, mens han selv fik stoppet vandstrømmen.
Et andet sted var den gal med gas-aftræksinddækningen og på en skole havde de vist glemt at læse vores opslag om at få ordnet tagrenderne inden det begyndte at vælte ned
Vi synes lige I skal have fotos fra denne opgave med, så I ved selvsyn kan konstatere hvor vigtigt det er at tage fat i os, før det går galt
Til gengæld kan vi godt fortælle jer, hvor mange glade smil vi har fået, når vi kom fisende i de gule biler for at yde akuthjælp.
Nogle opgaver har vi løst midlertidigt, så I ikke fik flere problemer, men så må vi vende tilbage og gøre arbejdet færdigt når vi er fuldtallige i huset igen. Tak for alle jeres smil hvor vi kom frem.
Har I selv taget fotos af jeres egne oplevelser med skybruddet, vil vi elske at I lægger dem op i kommentarfeltet hereunder
Året går på hæld, og hos OPVVS vil vi benytte lejligheden til at sige tusind tak til vores kunder og samarbejdspartnere for et begivenhedsrigt år.
Rigtig glædelig Jul og godt Nytår,
Ønskes i af alle i OPVVS
GODT OG GRØNT NYTÅR
Kære kunder, venner og gode forretningsforbindelser.
Allerførst vil vi, her fra os i OP, ønske jer alle et rigtig godt Nytår !
Sammen med Jer har vi haft et fantastisk 2023.
I har holdt os på dupperne, og travlhed skal man aldrig klage over, for udover mange rutinejobs og specialopgaver, har vi i den grad glædet os over hvor mange afJer, der er tunet ind på den grønne omstilling, og har konverterer fra den sorte energi til den grønne.
Vi har skiftet mange olie- og gasfyr ud med vedvarende energikilder, og der har været konstant efterspørgsel efter varmepumper.
Vi er stolte af Jer, der ikke sidder med de iskolde hænder i skødet og venter på at politikerne skal handle.
I gør det nemlig selv
Og det gør vi også.
Vi er lige nu i gang med en total omlægning af vores eget domicil, der også fremover skal opvarmes med varmepumper, og vi tænker hele tiden i ressourcebesparelser.
Der er også allerede nu gang i ordrerne på varmepumper til det kommende år, så vi går det trygt i møde sammen med jer.
Vi glæder os til nye udfordringer, gode samarbejder, og gode samtaler med Jer om hvordan vi kan hjælpe Jer og hinanden med at spare på energien.
På glædeligt og grønt gensyn i 2024
OP gutterne ..... og Hanne
Nu er det jo ikke fordi vi bliver super kede af at skulle rykke ud til Jer, når frosten har bidt sig fast i rørene, og det hele skal skiftes, så vi kan skrive en fed regning
Hvert år har vi hundetravlt, når det går galt. Faktisk så travlt at nogle kan opleve utrygge ventetider med eskalerende problemer til følge.
Så vi vil hellere lige give Jer en reminder her, hvor de første frostgrader blev målt i nat i det nordjyske, og det kun er et spørgsmål om kort tid, før vi oplever samme vejrfænomen her i det sydvestsjællandske.
Har I udendørs haner til f.eks. haveslangen m.m. er det tid at få slukket for vandtilførslen her.
Er du i tvivl om dine varmekilder er klar til vinteren, har du brug for et chekup inden varmesæsonen, og en gennemgang af dine vandrør, så kontakt os hellere nu, før det går galt, end efter, hvor det bliver hundedyrt at skulle reparere og udskifte.
Som I nok ved åbner Energistyrelsen den 12. september for tilskudspuljen til konvertering af grønne energiløsninger.
Hvis du vil konvertere til varmepumpe, er puljen på 224 millioner kroner, og det betyder at 13 - 15.000 boligejere nu kan få mellem 17- og 27.000 kroner i tilskud,- alt efter om de vælger luft/vand eller jord/vand pumper.
Dette link og hvis du allerede har besluttet dig, kan vi godt betro dig, at mængden af ansøgere bliver langt større, end puljemillionerne rækker. Så hvis du vil være sikker på at få tilskuddet, siger vi som Kellberg i Robinson Ekspeditionen: SÆT IGANG !
Her i huset ved vi også, at vi kommer til at rende en vis legemsdel ud af bukserne for at installere varmepumper inden vinteren sætter ind.
Flere steder omkring os, står hele lokalsamfund faktisk uden varme til vinter, hvis de ikke finder løsning. Erfaringsmæssigt vil mindst 85% af dem gå den grønne vej.
Og lige præcis derfor har vi udvidet vores medejerskab til at omfatte manden, der kan tage udfordringen op, og løse behovet:
Tony har erfaringen - både teknisk, undervisningsmæssigt og ikke mindst med Kunderelationer. Det er det sidste, der får ham ud af fjerene om morgenen, og noget af det første, han blev kastet ud i, da han trådte ind i firmaet.
Ude i Menstrup sad borgerne nemlig med et eklatant problem:
Den 31. august lukkede deres eget fjernvarmeværk og med de gaspriser vi kan frygte endnu en omgang af, var det dælme ikke lige her, man vendte blikket ..
Snakken gik i Menstrup. Mest om solceller og varmepumper.
Nede på kroen havde de allerede fået installeret en Luft/vand pumpe, så der også fremover var sikret kolde øller og varme i krostuen.
Tony har 3 unger, og 2 af dem blev hurtigt sat i 'børnearbejde'
De blev sendt ud til Menstrup med en stak varmepumpepamfletter fra os, og en af dem, der læste den, ringede til os:
Alexander sad selv i bestyrelsen på Fjernvarmeværket, og han havde overblikket over både sit eget og fællesskabets varmebehov, så han ringede til Tony.
Det blev begyndelsen på et ret så vellykket samspil med Alexander som entreprenør og Tony som installatør.
- Jeg vil gerne være med, og jeg vil have tiden til at forstå hvad det er vi gør, siger Alexander, og fortsætter:
- Tony var hurtig til at reagere, og han har været god til at kigge forbi til en snak undevejs i forløbet, så vi hele tiden har haft styr på opgaven, og kunnet kalibrere sammen.
Alexander har selv har stået for gravearbejdet, der går forud for rørføring mellem pumpe og bolig. Her har han sparet penge, og den slags giver jo altid en god fornemmelse i både mave og byggekonto.
Opgaven har været udfordrende i både planlægning og udførelse.
-Her er det vigtigt at føle sig tryg og føle sig hørt, for det der med forståelsen for hvilken pumpeløsning du vælger, og at du jo ikke behøver en dyrere løsning end hvad du reelt har brug for, er en utroligt vigtig del af den rådgivningsopgave, Tony påtager sig, når han kommer her første gang, siger Alexander.
Tony har haft en faglig fest. Alexander ved mere end de fleste om hans tekniske viden. De har sparret sammen som bare pokker, og det har på alle måder hævet stemningen fra begge sider.
Siden vi startede denne reportage, er pumpen kommet på plads, og installationerne ditto.
Lige nu sidder de to i solen på Alexanders gård på en en sommerdag og reflekterer lidt over det fælles forløb.
- Det har været ret fedt at nørde sammen, kommer det ret hurtigt fra begge.
Og vandværkerne melder om stigende vandforbrug. Endnu er der ikke vandingsforbud, men det kan komme hurtigere, hvis vi ikke hjælper hinanden. I vil muligvis også kunne mærke at vandtrykket falder, hvis der er lavvande i vandværket. Så her får I lige nogle gode vandsparetips:
Brug vandkande, når du vander blomsterbede og krukker. Når du vander med haveslangen, bruger du 12 liter vand pr. minut, og der spildes ofte en masse vand, som ikke kommer blomsterne til gode. Vand om aftenen, når solens stråler er aftagende. Så undgår du, at vandet fordamper i den blå luft.
I sommervarmen bliver plænen tør og gul, men du behøver ikke at vande den. Den kan sagtens klare tørken og bliver fin igen, når regnen kommer.
De helt store badebassiner kræver lige så meget vand, som du bruger på et halvt år: En havepool på 17.000 liter koster dig ca. 1500 kroner at fylde op. Prøv at finde alternativer - mindre kan gøre det: Små soppebassiner, nedkøling med vandballoner eller vandpistoler. Udnyt stranden, havnebadene og de mange gode badesøer, vi har i lokalområdet.