For nogle dage siden var Nicklas ude på en opgave, der faktisk fortalte en lang historie om hvordan varmekilder har skiftet en del i årenes løb.
De fleste danskere har - i flest år - haft oliefyring som opvarmning af både radiatorer og brugsvand, men så kom oliekriserne væltende ind over os. Priserne på en tønde fyringsolie nåede
skyhøjder, og da de første solpaneler dukkede op i Europa, var mange ivrige efter at kunne tage toppen af regningen på brugsvandet. De store paneler var fyldt med vand. Altså ikke solceller, som vi kender dem idag, men med vand, der blev opvarmet af solen, og via større installationer, kunne lede det opvarmede vand ind i hanerne.
Ikke lang tid efter begyndte nogle fremsynede virksomheder at producere solceller af silicium, som gennem årene har gennemgået en massiv udvikling, så de idag er langt mere effektive end de første, der primært kom fra det norske firma, Elkjem. Det tog tid at vænne os mod den grønne og alternative varmekilde, og cellerne var hamrende dyre i starten. Nogle måtte jo betale for udviklingsprocessen, og det blev forbrugerne. Skiftende regeringer var tilbageholdende med tilskud til udskiftning fra sort til grønt, men idag ser vi solceller på både offentlige bygninger og private hustage, fordi vi har kunnet sælge vores overskydende strøm til vores forsyningsselskab.
Nogle vil efterfølgende mene, at det var en stakket glæde, da det faktisk ikke rigtigt kan betale sig længere for den almindelige parcelhusejer at afsætte den overskydende strøm.
Nicklas var ude for at pille de gamle vand-solceller ned. I mange år havde de ikke virket, og installationerne var frakoblet for længe siden. De skæmmede også i den grad husmuren i den private villa, der idag er opvarmet med naturgas. Da panelerne kom ned, blev husets varmehistorie tydelig. Her har engang stået en olietank, før der blev konverteret til naturgas, fordi oliepriserne var alt for høje.
Idag er de grønne varmekilder - også dem der kan erstatte naturgassen - blevet et reelt alternativ, der også bidrager til den grønne omstilling, vi er i fuld gang med. Men da de er baseret på el, har mange danskere også været tilbageholdende på grund af elpriserne, der især røg helt i vejret under coronaen. Siden har de rettet sig, og med regeringens seneste tiltag, der fjerner elafgiften i mindst 2 år, giver
At dømme efter Folketinges øvrige medlemmer, er der nu også mere end almindelig sandsynlighed for at fjernelsen af afgiften ikke kun gælder i 2 år, men med stor sandsynlighed
bliver permanent. Det mærker vi allerede nu. Vi får virkelig mange henvendelser og forudbestillinger fra folk, der vil have skiftet naturgassen eller oliefyret ud med varmepumper så snart regeringstiltaget træder i kraft den 1. januar. Vi forudser retteligt en flaskehals, fordi alle trækker den til prisen er i bund, og vi vil jo helst kunne servicere jer alle. Planlægning er nøgleordet - også her hos os i OP.
Så hvis I allerede nu ved, at I vil skifte til varmepumper, er det en rigtig god ide at kontakte os, så I ikke efterfølgende ender bagest i køen, når vi skal ud og have sat dem op hos jer.
Vi rådgiver grundigt, før vi går igang. I skal have den løsning, der passer præcist til jeres behov.
PS: Det tog Nicklas under 2 timer at pille de gamle celler ned. Nyd billederne, og del gerne.
Rigtig mange går med tanker om hvilken varmekilde de skal vælge, hvis det gl gasfyr skal skiftes ud med en mere grøn løsning.
Det er ikke nemt at navigere i. Nogen siger fjernvarme, andre siger varmepumpe, hvad er Grønnest hvad er mest økonomisk?
Jeg har fundet denne artikel som forklarer nogle af de spørgsmål som mange af os går med.
Prøv at læs den. Måske er der noget som kan hjælpe med til din beslutning.
Over 150.000 husstande med naturgasopvarmning kan med økonomisk fordel skifte til en varmepumpe.
Over 150.000 danske hjem med naturgas bør skifte til varmepumper. Beregninger viser, at varmepumper både økonomisk og klimamæssigt ofte er mere attraktivt for borgerne end fjernvarme.
For over halvdelen af de 310.000 danske husholdninger, der får lune boliger og varmt vand ved hjælp af naturgas, er en individuel varmepumpe den økonomisk og klimamæssigt bedste løsning. Det vurderer både Klimarådet og Branchefællesskab for Intelligent Energi.
Vurderingen bakkes op af beregninger fra Robert Bosch A/S:
– Jeg er helt enig i, at varmepumper ofte slår fjernvarme som et grønnere og økonomisk mere attraktivt tilbud for borgerne. Mange kommuner har en forkærlighed for fjernvarme, men vi har brug for, at der bliver skabt retorisk ligestilling mellem fjernvarme og varmepumper, siger Brian Nielsen, der er formand for iEnergis varmepumpeforum og produktchef i Robert Bosch A/S, der sælger varmepumper og andre tekniske anlæg til danske husholdninger.
– Billig fjernvarme er en god idé, men hvis fjernvarmen er for usikker eller for dyr, er det en gal vej at gå, tilføjer Brian Nielsen.
Med Folketingets beslutning om udfasning af naturgas og olie i danske husholdninger i senest 2035 har stat, kommuner og energibranchen en bunden – fælles – opgave med at formidle grønne varmeløsninger til beboerne i de mange fossilt fyrede husstande. Hvis formidlingen skal føre til konvertering til grøn varme, skal den indeholde konkurrencedygtige alternativer til gas- og oliefyr.
Mens individuelle varmepumper kun kræver opkobling på elnettet og derfor er aktuelle overalt, afhænger fjernvarmens konkurrencekraft af lokale forhold. Dynamikken illustreres af de aktuelle fjernvarmepriser, der ifølge Forsyningstilsynets prisstatistik spænder fra en årlig regning på ca. 5.000 til 40.000 kroner.
Fjernvarme kan altså både være den suverænt billigste varmeløsning og det omvendte.
I en række aktuelle projekter er det svært for den enkelte borgere at overskue sine muligheder, da der er usikkerhed om både tid og pris på fjernvarme og mangel på information om varmepumper. Derfor vælger en række borgere den velkendte naturgas og reinvesterer i en ny kedel – på trods af, at gasprisen fortsat er markant højere end før Ruslands krigsoffensiv mod Ukraine i februar 2022.
– Fjernvarme og individuelle varmepumper er begge nødvendige elementer i en grøn og effektiv omstilling af varmeforsyningen. Derfor bør de danske borgere, der står med den endelige beslutning om deres opvarmning, have klar besked om muligheden for begge varmeløsninger, siger branchechef Helle Juhler-Verdoner fra Intelligent Energi.
Hun påpeger, at iEnergi ser flere eksempler på, at kommuner forfølger fjernvarmeprojekter i områder, hvor den hverken kan konkurrere på pris med gasfyr eller varmepumpe.
- Det er et grønt skridt baglæns ikke at informere om muligheden for en individuel varmepumpe de steder, hvor den er det økonomisk fordelagtige alternativ til gasfyret. Vi ser et stigende antal husejere, der vælger at reinvestere i gasfyr. Gasfyr udleder fire til fem gange mere CO2 end en varmepumpe, så det er selvsagt en klimamæssig dårlig idé, siger Helle Juhler-Verdoner.
Gasfyr udleder fire til fem gange mere CO2 end en varmepumpe, så det er selvsagt en klimamæssig dårlig idé.
Helle Juhler-Verdoner, branchechef, Intelligent Energi
For at blive klogere på de økonomiske styrkeforhold mellem naturgaskedler og alternativerne – fjernvarme og varmepumper – har Brian Nielsen samlet en række følsomhedsberegninger i et dynamisk notat, der løbende opdateres.
Rigtig mange parametre spiller ind i en ædruelig beregning af valg af varmeløsning både i forhold til de enkelte boliger, energiprisudvikling, finansiering, tilskudsmuligheder til fjernvarme/varmepumper og typen af fjernvarmeløsning.
Den enkelte husstand tager bl.a. udgangspunkt i forbrugsstørrelse (stort, mellem, lille), energimærke og beliggenhed på deres bolig. Derudover har alderen af den gaskedel, der skal udskiftes, ofte betydning for timingen af en ny investering. Husstanden vil også se på investeringsstørrelse og løbende udgifter til drift.
Geopolitik, energipolitik samt vind og vejr spiller ind på den formodede udvikling i gas- og elpriserne, så her anvender Brian Nielsen de officielle tal fra Energistyrelsen som bedste bud bag sine beregninger.
Fjernvarme kan produceres i alle nuancer mellem grå og grøn, og fjernvarmeprojekter har vidt forskellig økonomi fra ’super tilbud’ til alt for dyr og dermed urealistisk. Også her viser Brian Nielsen forskellige udfaldsrum holdt op mod fortsat gas eller ny varmepumpe.
- Formålet med beregningerne er at skabe et transparent overblik for boligejerne, så de har mulighed for at træffe en velovervejet og bevidst beslutning. Tilslutningspligt til fjernvarme faldt bort fra nytår 2019, så også beboere i boligområder, der er blevet udlagt til fjernvarmeforsyning, kan frit beslutte, om de ønsker en anden varmekilde end fjernvarme, påpeger Brian Nielsen.
I en række tilfælde står fjernvarme som en klar vinder på pris og klima/miljø, men sådan er det langt fra alle steder. Ifølge Brian Nielsen ser økonomien i et skifte fra naturgas til varmepumper, ofte rigtig gunstig ud for rigtig mange borgere.
– Vi skal have de rigtige varmepumper de rigtige steder. Min konklusion er, at varmepumper kan konkurrere på pris, hvis husstanden har et gasforbrug på minimum 1.700 kubikmeter/år. Et skifte fra naturgas til varmepumpe vil da give en økonomisk gevinst for boligejeren, siger Brian Nielsen, der løbende fremlægger beregninger inklusive forudsætninger på møder for bl.a. borgere og installatører rundt om i landet.
Min konklusion er, at varmepumper kan konkurrere på pris, hvis husstanden har et gasforbrug på minimum 1.700 kubikmeter/år.
Brian Nielsen, Product Manager, Robert Bosch A/S
Brian Nielsen opfordrer kommunerne til at lave lokale, transparente beregninger, der uhildet sammenligner økonomi i fjernvarme og varmepumper.
Derudover opfordrer han de statslige myndigheder til at målrette deres omstillingstilskud til varmepumper til de borgere, der har mest brug for økonomisk støtte – herunder beboere i landdistrikter, der ikke har udsigt til kollektiv varmeforsyning (område 4).
Afklaring giver omstilling, påpeger Helle Juhler-Verdoner:
– Borgerne skal oplyses korrekt, konkret og fyldestgørende om deres grønne muligheder. Den opgave kan kommunerne kun løse med hjælp fra energisektor og -myndigheder. Sammen skal vi løfte den individuelle varmepumpe op på fjernvarmens niveau og anerkende den som ligestillet middel til udfasning af mange af de 310.000 naturgasfyr, der stadig står i danske hjem, siger hun.
Bliv klogere på behovet for varmepumper i fx ø-samfund og de krav det stiller på tværs af energisektoren i nedenstående artikel.
Læs artiklen Søkabel skal bygge bro mellem elektrificerede lokalsamfund | Green Power Denmark
Allerede nu oplever vi at vejret skifter mellem frost og tø, og så ved vi jo godt, at vi skal ud og reparere frostskader, for har minusgraderne allerede sat sig i rørene, vil mange af jer opleve sprængninger og vandskader, når det tør.
Vi bor jo i et sommerhusområde, så vores bedste råd til alle jer sommerhusejere er at tage et lille weekendtrip ud til Jeres sommerhuse i weekenden, og se efter om der er kommet skader, som I kan begrænse, eller som skal udbedres inden omfanget bliver uoverskueligt.
Også i en del villaer med kælder ser vi konsekvenserne af en meget VÅD vinter, hvor grundvandsspejlet har hævet sig langt over det almindelige niveau, og vandet derfor - med det store pres - begynder at sive ind gennem fundamentet eller selve kældergulvet.
Vi har allerede været ud med pumper til Jer flere gange, og her er det vigtigt at der konstant pumpes ud i kloaken, så vandet ikke breder sig, eller begynder at stige op i de rum, der ellers er tørre.
Yes - det er fede tider i VVS branchen, når vi har en vinter med vand og sne i så voldsomme mængder, men vi vil da langt hellere hjælpe jer med at sikre jeres hjem mod skader.
God tronskifteweekend til jer alle.
Hellere Kong Frederik, end Kong Frost 